Bandit lastbil. Elektrisk, lav øl lastbil
Projektet er stoppet. Følgende tekst fra 2010:
Peter Skafte øl & Vand i Brøndby går forrest med helt ny og revolutionerende lastbil, kaldet Bandit.
Bilen er en stor gevinst for det fysiske arbejdsmiljø. Ved af og pålæsning sættes hele ladet direkte ned på jorden. Der er kun ladbundens tykkelse på 8 cm som trin ind i bilen.
Chaufføren kan med en lille rampe og løftevogn køre pallerne direkte ud på gaden. Ved mindre leverancer kan sækkevognen køre direkte ud og ind.
Lastbilen drives af elektromotorer på baghjulene. Strømmen hertil leveres af en generator på den sædvanlige dieselmotor. Brændstofmotoren kører med næsten konstant lavt omdrejningstal, derfor er lastbilen mere økonomisk og mindre forurenende end almindelige distributionsbiler.
Lastbilen rummer op til 14 paller med øl & sodavand
Der er let adgang til ladet gennem de 4 elektriske og fjerntbetjente rullegardiner i siderne. Der er også mulighed for at åbne bagdørene.



