IPA - India Pale Pale Ale
IPA står helt konkret for India Pale Ale og er en lys gylden øl, brygget på lyse malte og store mængder humle. IPA har en markant bitterhed fra humlen, men ellers en meget frisk og frugtig smag, og øllen byder generelt på en højere alkoholprocent sammenlignet med almindelig pilsner. Hos Skafte finder du et stort udvalg af skøn IPA øl på fad til din næste fest, event eller begivenhed.
Den historiske IPA, dens karakteristiske smagsnoter og aroma
India Pale Ale (IPA) har sit navn fra dens oprindelseshistorie fra det 18. århundrede. Den blev nemlig udviklet af englænderne, med henblik på at kunne klare den lange sejltur over havet til de indiske kolonier. Det var for varmt at brygge englændernes øl lokalt i Indien, men den lange tur og de store temperaturudsving gjorde det praktisk talt også umuligt at medbringe øllen hele vejen fra England til Indien, uden at den blev dårlig. Dengang kendte man ikke til pasteurisering, så man valgte derfor at udvikle en øl med højere alkoholprocent og større mængde humle, hvilket var med til at konservere øllen bedre, så den kunne klare den lange sejltur på 3 - 6 måneder. Resultatet blev en IPA.
IPA øl er en lys ale, der er brygget på lyse malte og med større mængder humle, end hvad vi kender det fra klassiske pilsnere. Grundet den store mængde humle, vil du opleve en markant bitterhed, men samtidig også blive mødt af en frisk og frugtig smag, der ofte suppleres af blomstret og til tider urteagtige noter. Da IPA er brygget på lys malt, får øllen også en lys og gylden farve, mens skummet ofte er hvidt eller cremefarvet og tæt. Den oprindelige IPA er engelsk, men de kendte bryggemetoder af IPA øl, som vi kender i dag, er ofte den amerikanske fortolkning, hvor der anvendes endnu større mængder humle.
Bestil din IPA øl på fad fra Skafte. Vi tilbyder også leje af fadølsanlæg samt levering, opsætning og returtagning af både udstyr og fustager. Du har også mulighed for at hente din IPA på vores lager i Brøndby.
IPA øl på fad: stort udvalg af flere varianter
Her på siden finder du et bredt udvalg af forskellige IPA øl på fad, der med garanti bliver et hit til din fest, event eller begivenhed. IPA egner sig til mange anledninger, grundet dens friske og frugtige smag, men vær opmærksom på, at alle ikke bryder sig om den markante bitterhed. Du kan derfor med fordel supplere din IPA med en eller flere fustager med klassisk pilsner eller lignende. Blandt vores sortiment af IPA, finder du bl.a. følgende:
Royal IPA
En skøn og frisk, humlet IPA, med fokus på balance mellem både sødme og bitterhed. Du vil opleve en veldefineret humlearoma og en alkoholprocent på 4,8%.
Albani Mosaic IPA
IPA brygget med Mosaic humle, hvilket giver øllen en skøn og delikat fornemmelse. I den fyldige smag vil du opleve hints af både mango, citrus og tropefrugter, Alkoholprocent på 5,7%.
Founder's All Day IPA
IPA brygget med en kompleks række af malt, korn og humle og har en afbalanceret og ren finish. Noter af både grape og mandarin giver øllen en sprød og let smagsoplevelse. Alkoholprocenten ligger på 4,7%.
Flying Cloud IPA
En overgæret IPA, brygget på de amerikanske humlesorter Amarillo og Cascade. Du vil opleve en fyldig smag og høj bitterhed, kombineret med en aroma af både mandariner, rosiner og blomster samt en alkoholprocent på 5,5%.
Herslev Øko Grisk IPA
Denne IPA skal opleves! En spændende, velsmagende og krydret IPA, hvor du vil opleve smagsnuancer af fyrrenåle, grape, frisk humle og citrus. Alkoholprocent på 6,4%. Grisk egner sig specielt godt til frokost, men også grill, gris, lam og fede oste.
En IPA er ikke bare en IPA…
Vidste du, at IPA blot er den samlede betegnelse for en type øl? Der findes nemlig mange forskellige slags varianter af den populære bryg. Nærmere bestemt findes der både en engelsk IPA, West Coast IPA, East Coast IPA, New England IPA, Double IPA, Triple IPA og Session IPA.
Hos Skafte finder du et bredt udvalg af lækker IPA fadøl, og vi får jævnligt nye varianter i sortimentet. Skal du have lidt inspiration til at vælge den helt rette IPA på fad, så kan du finde nogle eksempler nedenfor.
New England IPA: Dette er en forholdsvis ny slags IPA og næsten en videreudvikling af East Coast IPA’en. Der er tale om en meget uklar øl, der oftest beskrives som “hazy” og har en fyldig og cremet krop samt en flot skum. Ønsker du at prøve denne variant af IPA øl, kan du med fordel prøve Anarkist New England IPA eller Skands My Hazy IPA.
Double IPA: efterhånden som efterspørgslen på IPA steg og steg, blev der også efterspurgt endnu kraftigere og bitre øl - og derfor blev Double IPA til (og senere også Triple IPA) til. Der tilsættes mere humle, hvilket er med til at give en god bitterhed, men denne balanceres med sødme fra ekstra malt og en højere alkoholprocent. Skal du prøve en Double IPA? Hvorfor så ikke bestille en fustage med Anarkist Juicy Galaxy IPA, der byder på en fyldig smag af frugter, bær og citrus - og masser af humle.
West Coast IPA: udviklet på den amerikanske vestkyst, men inspireret af den engelske IPA, byder vestkysten på en mindre tør variant af IPA øllen. Den er typisk meget bitter, men er godt balanceret. Prøv eksempelvis Anarkist Vacation Forever, der byder på markant bitterhed og en let maltkarakter i baggrunden. Skal det være knap så bittert? Så kig efter en East Coast IPA i stedet.
Bestil IPA og fadølsanlæg med hurtig levering hos Skafte
Kan du heller ikke vente med at lade de gyldne dråber fra IPA’en omfavne dine smagsløg? Så bestil allerede i dag og få leveret til din næste fest. Husk at du også kan leje fadølsanlæg hos Skafte og vi sørger for både levering, opsætning og returtagning af det hele. Du har også mulighed for selv at hente fra vores lager i Brøndby, hvis du vil spare fragten.
Hvis du bestiller inden for almindelig arbejdstid, leverer Skafte oftest inden for 1-2 dage.
















