Vi leverer overalt i hele Danmark

Aldersgrænse:

Bemærk venligst at du skal være fyldt 18 år for at købe alkoholdige drikkevarer hos Peter Skafte Øl & Vand

Leveringsområde:

Vi leverer overalt i Storkøbenhavn og omegn. Se kortet til højre.
Udenfor dette område henviser vi til en god kollega, der tager samme pris.
Fustager og anlæg leveres direkte på din adresse, eller du henter selv i Brøndby.

Leveringsomfang:

Fadølsanlæg med tappehane, kulsyre og fustager samt evt. bar, plastikglas og kasser med øl og vand, placeres nøjagtigt hvor du ønsker det.
Vi sætter anlægget op, tilslutter og afprøver det, samt demonstrere brugen af det.

Leveringstid:

Levering/returtagning sker indenfor et aftalt interval på 4 timer, hverdage mellem 7 og 16, samt lørdage mellem 9 og 13.
Kørsel søn-, helligdage, aften og nat efter særlig aftale mod ekstra betaling.

Returret:

Ubrugte fustager tages retur og refunderes mod et gebyr på kr. 50,00 pr. stk.
Kassevarer tages retur og refunderes mod et gebyr på kr. 25,00 pr. hele, uåbnede, ubrugte kasser.
Plastikkasser modtages blandet, såfremt at kassen er fyldt op med hele uåbnede flasker.

Betaling:

Betalingsbetingelser aftales altid individuelt. Til virksomheder fremsendes faktura normalt med 14 dages betalingsfrist. Offentlige institutioner kan faktureres via EAN nummer. Private bedes betale med bankoverførsel dagen efter arrangementets afslutning. Ved nogle ordrer kan et depositum være nødvendigt. Der beregnes kun pant af emballage som ikke returneres.

Problemløsning:

Kunden bør tilse og afprøve anlægget i god tid før gæsternes ankomst. I tilfælde af fejl, mangler eller driftsproblemer skal vi omgående underrettes - hovedsageligt for at sikre kunden imod skuffelser, men også for at der kan træffes de mest rationelle foranstaltninger til reklamationens afhjælpning, mens arrangementet endnu er i gang. Reklamationer fremsat efter arrangementets afslutning anerkendes ikke.
Følgende nummer vil svare: 43 27 00 00

Kundens ansvar:

Kunden bærer det fulde ansvar for korrekt brug og behandling af anlæg, kulsyre, fustager osv., der er overladt i hans varetægt, og må sikre at tingene er behørigt forsikret samt forsvarligt låst inde, når de ikke er i brug. Krav grundet udsivende væsker (øl, vand eller lignende), tryk mærker, ridser og skrammer accepteres ikke.

Forbehold:

Selv om ordre er givet lang tid før festen, tager vi først øllet på lager umiddelbart før leverancen. Har vores leverandør udsolgt, forbeholder vi os ret til at levere et tilsvarende produkt. I tilfælde af prisændringer efter bestillingen, vil prisen på leveringsdagen være gældende.