Præsentation af:

Peter skafte lager hos Dansk Rust formervangen glostrup
Lager Formervangen Glostrup
Blå Toyota Hiace, tomgods pladsen hos Tuborg Brøndby
Tuborg Depotet i Brøndby
Tomme fustager efter fest
Tomme fustager efter studenterfest
Finn ved Frod cargo ølvogn og gaffeltruk
Meget lav Ford Gargo ølbil
1. maj fest
Retur efter 1.maj fest i HK København
Thomas vasker udstyr
Thomas vasker fadølstappeanlæg
Lastbil
Tidligere distributions ølbil fra 80'erne
Lager Naverland
Lagerhal Naverland i Glostrup
Lastbil og Hiace i Albertslund
Hiace og Ford ølbil med rullegardiner
Pizza Pronto
Firmaets faste pizzeria i mange år
Rens
Rensning af tappeanlæg i Stestrup
Lager Formervanger m. lastbil og gaffeltruck
Første lagerhal Formervangen i Glostrup

Nyt udstyr
10 nye køleanlæg importeret fra England
Hiace i Stestrup
Hiace på gården i Stestrup
Første kontor i Stestrup
Første kontor i Stestrup
Lager fuld gods i Naverland
Anden lagerhal Naverland i Glostrup
Carlsberg Ringsted
Carlsberg tomgods i Ringsted
Hiace med trailer
Vogntog foran lager på Naverland
  

PETER SKAFTE ApS

Handels-, distributions- og servicevirksomhed

Park Allé 352A - 2605 Brøndby - Danmark

Registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under
 CVR-nr.: 14 29 04 00




Revision: RiR-Revision (statsaut) Havnegade 2, 4300 Holbæk

Bankforbindelse: Danske Bank – kontonr.: 4440 3557 06 1940

 

                    TLF:  43 27 00 00

                    FAX:  43 44 22 00

                    MAIL:   peter@skafte.dk

                    SITE:   www.skafte.dk  

 

Etableret 1983 - omdannet til anpartsselskab 1990.


Anpartskapital fuldt indbetalt: Kr. 1.015.000,-


Eneejer, direktør og leder: ølhandler Peter Skafte, født 1965  


Formål:
Udbringning af drikkevarer til klubber, kantiner,
kontorer, arbejdspladser, messer, receptioner etc.

Speciale i udlejning af tappeanlæg og fadøl til
fester i virksomheder, selskabslokaler og privat.

Import og eksport af drikkevarer. 

Distriktsforhandler for Carlsberg’s: ”Fadølsforsyningen”  

Domicil:
Disponerer i overdækket anlæg over lejede lokaler fordelt på 3 storhaller på tilsammen 1.000 m2 lagerplads indrettet med pallereoler samt 65 m2 kontorfaciliteter.

Historien bag.

Peter lagde ud med een lille lastbil. Startkapitalen kom fra den avisrute, han drev, de sidste par år af sin skoletid. Kontor og lager var derhjemme, og hans mor passede telefonen. Senere måtte der lejede lokaler til og flere biler og folk. Over årene har forretningen udviklet sig til nu 12 ansatte, der dækker hele StorKøbenhavn med 6 distributionsbiler.


Peter Skafte øl & Vand blev grundlagt med en lille eenmandsbetjent lastbil i sommeren 1983 da Peter var 19 år gammel og lige havde afsluttet det matematiske gymnasium.


Pengene til at starte for kom fra den avisudbringning, Peter drev gennem de sidste år af sin skoletid. Langt derude på midtsjælland, hvor de boede, var der ingen søndagsaviser. Det så Peter som en indtjeningsmulighed. Men Bladkompagniet afviste kategorisk at oprette en avisrute. Så måtte Peter i en alder af 15 år etablere sig som selvstændig avishandler med indbetaling af depositum, forpligtelse til afregning for de modtagne aviser og eget ansvar for, om der indgik betalinger fra kunderne. Heldigvis var der dog masser af betalende kunder, der satte stor pris på den kontinuitet og præcision hvormed de hver eneste søndag morgen modtog deres avis.


Peters forældre havde et lille landsted, der hurtigt blev omdannet til varelager og forretningsdomicil med moderen som telefonpasser ved hjemmets spisebord og faderen som regnskabsfører.


Computeren var dog opfundet og i den første sommerferie udviklede og programmerede Peter sit eget lager- og faktureringssystem, der den dag i dag er rygraden i al styring af virksomhedens aktiviteter.


Fra den allerførste dag knæsatte Peter det princip aldrig at sige nej til en bestilling og aldrig at svigte en aftalt levering. I dag er han selv ikke et øjeblik i tvivl om, at denne fundering på villighed og pålidelighed er baggrunden for hans succes igennem nu snart 25 år.


I årenes løb har Peter med skiftende held forsøgt at konsolidere og sikre forretningens eksistens ved at sprede investeringerne til andre brancher og aktiviteter. Han har været importør af Legoklodser i Rusland med 10 mand ansat både i Moskva og Sankt Pedersborg. Han har handlet med brugte Rolex-ure. Det har dog vist sig, at handelen med øl og vand har været det mest stabile, hvorfor alle kræfter nu er koncentreret om dette ene formål.


Under den store ølstrejke i 1985 var Peter primus motor i fremskaffelsen af udenlandsk øl, navnlig fra Belgien, og i 6-7, hektiske uger var alle disponible kammerater og familiemedlemmer engageret i døgndrift med at servicere tørstende kunder overalt på hele sjælland.


Takket være rigtig mange pålidelige, loyale og dygtige, service-indstillede medarbejdere gennem årene, er virksomheden i dag en moderne, toptrimmet distributionsforretning for servicering af alle mulige firmaer, foreninger, arbejdspladser, kontorer, kantiner, receptioner, messer og selskabslokaler i alle størrelser og brancher - enten i faste rutiner eller ved eengangsleverancer.


Det er ikke på nogen måde overdrevet, når Peter med stolthed slår fast, at han i tidens løb har leveret til praktisk talt alle større og kendte virksomheder og arrangementer i København lige fra kongehuset over ministerierne til Bakken, Kanonhallerne, Bella Center, DSB, Parken og mange officielle fester etc. Adskillige konfirmationer, bryllupper, jubilæer og andre mærkedage er også i årenes løb blevet fejret succesfuldt i fadøl fra Peter Skafte øl & Vand.


Virksomheden har 12 ansatte og kører med i alt 6 distributionsvogne. Fra 2008 tages en helt ny type miljøskånende lastvogn i brug, der drives frem af elektromotorer og til stor fryd og lettelse for personalet sænker ladet helt ned i gadeniveau, når der skal læsses af og på.


Denne nyanskaffelse er karakteristisk for Peters ledelsesfilosofi, hvor han lige fra starten, år efter år, har investeret i arbejdsbesparende og medarbejdervenlige hjælpemidler som fx. først letvægts- og siden elektriske trappe-sækkevogne, der blev indført helt tilbage i 1990’erne.


I 1990 blev Peters enkeltmandsfirma omdannet til PETER SKAFTE ANPARTSSELSKAB med Peter som eneejer og direktør. Han foretrækker dog fortsat at betegne sig selv som ølhandler. Og det til trods for, at mere end 80 procent af salget i vore dage ligger på sodavand, kildevand og de populære frugtsafte.


Her i 2008 kan Peter fejre 25 års jubilæum som selvstændig forretningsdrivende og glæde sig over at have udviklet en veltrimmet og velfungerende servicevirksomhed i fortsat fremgang.


Recepten er uforandret: Alle kunder betjenes, så snart de henvender sig, firmaet siger aldrig NEJ og de bestilte varer leveres i det rette kvantum på aftalt tid og sted.


Firmaet opretholder et omfattende og effektivt kontrolsystem, der fuldstændigt sikrer kunderne, at enhver misforståelse eller uoverensstemmelse straks kan lokaliseres og rettes uden tab eller ulempe for kunden.


Firmaet har en fast men yderst rimelig betalingspolitik, der går ud på, at varerne i princippet skal betales kontant ved modtagelsen – men under brug af vore dages elektroniske systemer, accepteres overført indenfor 14 dage fra leveringen.


I de senere år har Peter knyttet en del udenlandske kontakter, og i dag er der en omfattende både im- og eksport af kendte og anerkendte drikkevaremærker, så som Hof, Ramløsa, Coca-Cola og kildevand.

Peter Skafte

Peter Skafte
Indehaver siden 1984

Peter Skafte ApS
Park Allé 352A

2605 Brøndby
Tlf: 43 27 00 00
Fax: 43 44 22 00
Mail: peter@skafte.dk

Butiks åbningstider:
Mandag - Fredag
8 - 16.
Telefon-åbningstid:
Mandag - Fredag
7 - 17
Levering foretages:
Mandag - Lørdag
Akutte behov:
Mandag - Lørdag
7 - 24

Har De brug for hjælp, så ring!
Vi svarer også ofte udenfor
ovenstående tider

Bankforbindelse:
Danske Bank
Hovedvejen 109
2600 Glostrup
Reg. 4440
Konto: 3557061940
Swift: DABADKKK
IBAN kode:
DK 1230003557061940
Sidst opdateret: 2. Februar 2012 - 10:44.